Menu

Gymnastik og sjov

Vi tilbyder gymnastik og sjov leg for børn, der har svært ved at deltage på andre hold.

Har du et barn, der ikke magter at deltage i idrætsaktiviteter på hold i jeres lokale idrætsforening, er her en mulighed for , at barnet alligevel kan få fornøjelsen af at deltage i en holdaktivitet. Måske har du et barn, der oplever vanskeligheder med sanseintegration, sensitivitet eller har brug for særlige hensyn af andre årsager.

Holdet giver børnene en enestående mulighed for, at gå til en fritidsaktivitet, der er tilrettelagt efter deres behov. Vi danser og laver gymnastik på et niveau, hvor det bare handler om at børnene oplever glæde ved musik og bevægelse på et hold. Det betyder at børnene ikke skal kunne lære trin og serier, men det er nødvendigt med selvstændig gangfunktion.

Fordi vi har fokus på børn, der ikke fungerer i ordinære gymnastikforeninger, er holdet begrænset til 8 børn – netop for at undgå overstimulering.

Alt i forbindelse med holdet tager udgangspunkt i børnenes særlige behov. Det betyder bl.a. at der ikke er andre børn i hallen, instruktøren er fagligt kvalificeret, aktiviteterne er bygget op efter en fast og let genkendelig struktur og ændringer varsles, så børnene er forberedte.

TIDSPUNKT

Tirsdag fra kl. 15.30 – 16.30

SÆSON

Efterår 2017: 19 september – 19. december

STED

Multihallen, Læborgvej 14, 6600 Vejen

PRIS

500,- pr. sæson

TILMELDING

Tilmelding foregår til Heidi Kodal 21744980 eller på mail heidi.kodal@gmail.com

BEMÆRK: Det er ikke tilladt, bare at dukke uanmeldt op til træning.
Det skaber uro og forvirring hos børnene.
Derudover foregår en individuel vurdering af barnet, ud fra forældres beskrivelse, hvorvidt barnet kan få en plads på holdet.

Skriv et svar